Tastaturet er for mig, hvad klaveret er for en pianist. Intet er tilfældigt, når jeg skriver. Vinklen er altafgørende, rubrikken skal fange essensen på én linje, og brødteksten skal få læseren til at stille kaffekoppen fra sig.
"Det er en kunst at skrive", lyder devisen, og jeg er enig.

Jeg skriver korte nyhedsartikler, men er især glad for de undersøgende og udredende historier samt feature-, reportage- og gonzo-formatet.

Alle eksempler på artikler nedenfor er researchet, interviewet, skrevet og korrekturlæst af mig.

Skrift

Artikler

Artikler

Klik på billederne for at læse historierne ↓

Nyhedsartikel (konflikt)
Børnehave brugt som 'natklub' - mødte ind til opkast og afbrændt legetøj

Det er niende gang, at børnehave nord for Aarhus er udsat for hærværk, hvor gerningsmændene har efterladt sig brændt legetøj og opkast.


TV 2

Klik på billederne for at læse historierne ↓

Nyhedsartikel (graver-historie)
Bent fik regning på 80.000 kroner: Det giver ingen mening

Syddjurs Kommune mener, at Bent Bastrup er én blandt mange borgere, som forurener Alling Å og Rosenholm Å. Kommunen vil dog ikke bevise det. Jeg snusede mig frem til historien, da jeg sad på graver-redaktionen, og efter to ugers research, interviews, optagelse og speak kom der dette resultat ud af det

Se også det dertilhørende tv-indslag i menuen under 'tv'.
TV2 ØSTJYLLAND

Nyhedsartikel
Ægtepar bor alene på østjysk ø

De fleste, der ender helt alene på en øde ø, vil nok gøre, hvad de kan, for at blive reddet derfra. Dog ikke, hvis man hedder Jens Gregersen.

TV2 ØSTJYLLAND

vorsoe9.jpeg

Q&A-artikel
»Ingen kan købe eller tage min kunst med hjem. Det kan jeg godt lide«

Under Danmarks største udendørs skulpturudstilling tårner der sig hver sommer en række imponerende skulpturer op, som er formet i sand. Skulpturerne er flere meter høje og udført af en række internationale kunstnere. Men hvorfor vil man udføre kunst i materiale, der er forgængeligt? Det har vi spurgt én af kunstnerne om.

JYLLANDS POSTEN

Portræt
Pillelæge drev Elvis i døden

Elvis Presley havde svært ved at skelne venner fra fjender. Måske derfor fik han kun 22 år på toppen som skytshelgen for en ny generation.

Elvis’ vej fra succes til undergang var alt for kort og befolket med skumle personer som en falsk oberst, en skruppelløs pillelæge og The Kings egne dæmoner. Mød dem alle her.

Historie (Bonnier Publications)

Nyhedsartikel (samfund)
Mysterie løst: Derfor står der kærlighedsskilte på Djursland

Mange østjyder undrede sig over, hvorfor der stod skilte med kærlighedserklæringer til en vis Helene. Ingen medier kunne opklare ‘mysteriet’, men jeg tog udfordringen til mig. Via Google maps, Krak og et par opringninger fandt jeg Helene og fik hele kærlighedshistorien.

TV2 ØSTJYLLAND

heleneskilte.jpeg

Webdok
Kampen for kroen

Idéer til nye historier kommer ofte helt naturligt til mig. Det sker for eksempel, når jeg falder i snak med kroejeren på Kalø i Syddjurs, som fortæller, at han er tvunget til at lukke sin 50 år gamle kro, fordi der skal opføres et moderne turistcenter. Det kan umiddelbart virke intetsigende, men for borgerne i Syddjurs var det ‘the talk of the town’, og det var den mest læste webdok i et halvt år.

TV2 ØSTJYLLAND

skaermbillede_2017-09-03_kl._14.52.42_0.jpg

Nyhedsartikel (trafik)
Advarer efter trafikulykke: Nu skal der ske noget

I Sverige og Tyskland er der vinterdækspligt, men sådan er det ikke i Danmark. Her tøver politikerne fortsat med at gøre det til et lovkrav. Det er stærkt kritisabelt, mener FDM.
Klik på billedet for at læse artiklen i PDF-format.

Ekstra Bladet (onsdagstillægget "Biler".)

20211216_190500.jpg

Nyhedsartikel (rejse)
Priserne er "helt skøre"

Desperate lufthavne: Flyselskaber lokker med historisk billige flybilletter for at øge passagertallet. Lige nu kan du flyve til London for 78 kroner  Klik på billedet for at læse artiklen i PDF-format

Ekstra Bladet (mandagsstillægget "Ferier".)

avisbillede.jpg

Featureportræt (forsidehistorie)
Homofober kastede døde duer efter Nick

Dragartisten Tahluhla Hardknockers har levet et liv præget af vold, svigt og psykisk smerte – men i kunsten og kærligheden har Nick Bosse endelig fundet et fristed.  Klik på billedet for at læse artiklen i PDF-format

Sjællandske Medier (Taastrup lokalavis.)

Nyhedsartikel (kultur)
Når mørket falder på, lyser en mystisk, grøn sten op i Vallensbæk Strandpark

En selvlysende klippesten i beton får forbipasserende til at stoppe op og undre sig – og måske tro, at der er tale om et besøg fra det ydre rum. Men kunstneren bag værket har et langt mere jordnært budskab.

Sjællandske Medier (Brøndby/Vallensbæk lokalavis.)

Nyhedsartikel (samfund - fascinationshistorie)
Næste Stop: Månen

Rumturisme kan blive hvermandseje allerede i 2030’erne, spår dansk rumekspert – og fremtiden byder på både rumhoteller, svævende vandkugler og støvsuger-toiletter.

Ekstra Bladet Plus

Nyhedsartikel (konflikt)
Utilfredse kunder: "Det er nok den værste Netto i Taastrup"

Kunder langer ud efter Netto på Gadehavegårdsvej i en heftig debat på Facebook, hvor kritikpunkterne spænder fra gamle varer og rod til personale, der ifølge flere ikke vil hjælpe. Butikschefen er overrasket.

Sjællandske Medier (Taastrup lokalvis)

Portræt (fascinationshistorie)
Kaptajnen: Her er det vildeste, jeg har oplevet

Efter 35 år på havet har kaptajn Dan Damgaard stået ansigt til ansigt med alt fra redningsaktioner og hjertestop til voldsomme storme og ti meter høje bølger – og han har stadig modet i behold.

Ekstra Bladet Plus

"Jeg tester"-artikel (kommunikation)
Ny Nilens Jord makeupbase: "Som et instafilter"

En smuk, naturlig makeupbase på få minutter – med kun 3 produkter fra Nilens Jord får du en hud, der både stråler og kan ånde. Pernille fra redaktionen guider.

Matas Stories

"Jeg tester"-artikel (kommunikation)
Vi tester: Glødende sommermakeup med IDUN

Pernille fra redaktionen guider dig til den perfekte glød med tre sommerfavoritter fra IDUN Minerals – rene ingredienser, nordisk skønhed og uimodståelig glans.

Matas Stories